Lotte Dalager Underviser og inspirator

Mindfulness

Mindfulness har rødder i buddhistisk tænkning og meditation og handler om at være fuldt tilstede og nærværende i alle situationer uden at bedømme eller vurdere det, du oplever.

Gennem Mindfulness er det muligt at træne og forfine evnen til at være nærværende og opmærksom, hvilket gør det lettere at rumme og håndtere hverdagens udfordringer.

Mange mennesker oplever, at Mindfulness giver dem mere ro og nærvær og hjælper mod for eksempel angst, stress, smerter og tilbagevendende depressioner.

Mindfulness giver dig mulighed for at opleve, at livet udfolder sig lige nu, og hjælper dig med at undgå at lade dig fange i fortidens hændelser eller fremtidens bekymringer.

Mindfulness handler om at gøre plads til det, der falder naturligt for mennesker i balance: Venlighed, tålmodighed, medfølelse, lykke, glæde og kærlighed.

Hvorfor mindfulness?

Forskningsresultater viser at Mindfulness i hverdagen giver:

  • Forbedret evne til at rumme og håndtere pressede situationer
  • Øget koncentrationsevne og kreativitet
  • Udvikling af større ro og balance
  • Øget nærvær, livslyst og energi i din hverdag
  • Fysisk og mental velvære

 

Mindfulness er en slags redskab i mentaliseringsarbejdet, da det skaber ro i dine tanker, og dermed bliver du i stand til at observere, hvor meget dine tanker får lov at styre din adfærd. Det hjælper dig til at flytte fokus fra de tanker, du ikke kan bruge til noget, så du bliver bedre til at leve i overensstemmelse med de værdier du i virkeligheden synes er vigtige i dit liv

 

Om Lotte

Jeg holder kurser for medarbejdere, der arbejder med børn, unge og voksne. Jeg giver supervision, holder foredrag, underviser og har individuelle samtaler.

Læs mere om mig her