Lotte Dalager Underviser og inspirator

Autisme, forældresamarbejde og egen-robusthed

Pædagogiske dage for personalet på Langhøjskolen med fokus på autisme, forældresamarbejde og egen-robusthed i arbejdet med specialklasseelever.

Gennemgang af grundbegreberne i Robusthedsprogrammet - herunder mentalisering

Børn og unge er forskellige. Nogle kan klare det meste selv, andre har brug for mere hjælp og støtte. Hvordan støtter vi bedst vores børn og unge i at blive robuste, så de kan klare de små og store udfordringer, som de møder - især når livet er svært?
Robusthed handler om at være god til at klare livets udfordringer i stort og småt; - udfordringer i forhold til andre mennesker, - at klare opgaver, som er svære, - at kunne holde fast i et mål, der skal nås - og håndtere fristelser, som man ikke har godt af.

Lotte Dalager, pædagog og konsulent, underviser i ny og spændende praktisk viden om tanker, følelser og hjernen, som blandt andet kan bruges til at forebygge konflikter og stress i en turbulent hverdag - også for voksne, i en tid med store udfordringer. Det er viden, som har stor betydning for, hvordan vores børn og unge lærer.

Lotte uddanner personale og lærere, der arbejder indenfor specialområdet og har stor erfaring med forældre-samarbejde ifht samme målgruppe.

Robusthed.dk er udarbejdet af Læge Poul Lundgaard Bak fra Forskningsprogrammet for Mental Børnesundhed, Komiteen for sundhedsoplysning.

De to dage vil være en vekselvirkning mellem teori og praksis - forelæsning, gruppearbejde og plenumdrøftelser.

 

Om Lotte

Jeg holder kurser for medarbejdere, der arbejder med børn, unge og voksne. Jeg giver supervision, holder foredrag, underviser og har individuelle samtaler.

Læs mere om mig her