Jeg hedder Lotte Dalager og beskæftiger mig med coaching, mentalisering og mindfulness - med kommunikation og ledelse.
Jeg arbejder med, hvordan vi på forskellig vis kan udvikle personlig robusthed.
Robusthed er en nødvendighed i en foranderlig og omskiftelig verden. Og da verden altid har været foranderlig og omskiftelig, vil robusthed altid være en nødvendighed.
Læs mere om mig her og kontakt mig på lotte@dalger.com eller på tlf 42 48 60 90, hvis du vil høre mere eller booke en tid. Jeg har samtalerum i Århus på Strandvejen 34,3 th og i Filosofisk Center i Vestergade 41
Du kan også kontakte mig, hvis du vil høre om mine kurser eller foredrag.
”Tanke bliver til handling, handlinger bliver til vane, vaner danner personlighed, og som årene går, forvandles karaktertræk til skæbne. Det starter indefra det enkelte menneske. Vores tanker og forståelsesmåder, vores følelser, bevidste og ubevidste, vores indvendige klima (krise), om man vil, er udgangspunktet for alt, hvad vi foretager os, alt, hvad vi udstråler og afsmitter. Vores totale effekt på andre mennesker og verden begynder indefra. I modsætning til vejrfænomener står vi som mennesker heldigvis ikke magtesløse overfor vores indre klima. Vi kan bevidst arbejde på at skabe et bedre, mere kreativt, mere medmenneskeligt og handlekraftigt indre klima. Men det forudsætter, at vi lærer os selv at kende.”
fra Steen Hildebrandt og Michael Boserup i ”Bæredygtig ledelse - ledelse med hjertet”
Citatet siger noget om, at hvis vi ønsker at gøre en forskel – i den store sammenhæng eller i forhold til vores nærmeste - skal vi starte med os selv.